Brug for hjælp ?
Ring til os på 70 60 55 01

"Udsigt i kikkert " af Benny Andersen

Tilbage i 1981 udgav Benny Andersen dette digt, men indspillet som en sang i samarbejde med Povl Dissing. Lad os lige læse digtet inden vi begynder at kommentere det:

En sø med en båd og en måge.
En olding der maler en låge.
En bus der passerer en rose.
En frø standser op ved en mose.
En rødternet dug på en snor.
Et barn lægges frem på et bord.

En tømrer der slår med en hammer
på et skur som han hver gang rammer.
Et postbud der lægger jakken.
En høne der klør sig i nakken.
En udgravning fyldes med fyld.
En bladlus går løs på en hyld.

En dreng dumper ned fra en stige
og gribes straks af en pige.
En myre tar mål til en tue.
En hoppe forfølger en flue.
En fodbold der rammer en and
som vælter og råber på vand.

En mand med en smørblomst i håret
og kvindehænder på låret.
En finger tas ud af en pibe.
Et tog kører under en vibe
og over en rustfarvet bæk
og om bag et træ og blir væk.

I kornet danner vinden fine riller
så man ligefrem kan se hvor det kilder.
En drage har kvaler med snoren.
Se solen en meter fra jorden!
Et bryst kommer tæt på en mund
vel nok ikke helt uden grund.

Jeg sænker min kikkert og ser
at alle de adskilte dele
hænger sammen som et hele
der kan blive til endnu mer
jeg synger, mens solkuglen bunder:
Gid jorden aldrig går under!

Benny Andersen - En helt speciel digter.

Sådan.. Benny Andersen har en særdeles imponerende måde at beskrive tingene på og det er da helt sikkert at digtet rammer præcist i manges øjne. Benny Andersen fik sine første digte publiceret tilbage i 1960, hvor forlæggeren Jarl Borgen udgav hans debutsamling, "Den musikalske ål". Siden da er det blevet til mange digte og siden sange, specielt i samarbejde med den folkekære Povl Dissing, der har sin helt egen måde at fortolke digtene på.

I 2011 oprettede Benny Andersen den såkaldte "Benny Andersen Prisen" som hvert år uddeles til en person der har lagt et særligt engagement i at hjælpe socialt udsatte børn. Prisen overrækkes på den årlige Børnekonference.

Jeg håber du finder digtet inspirerende, og husk at nyde hver enkelt minut af livet.